Ridse på lejebilen: slid eller skade?
Opdateret
Generel information, ikke juridisk rådgivning. Udfaldet afhænger af, hvad der faktisk skete i din sag.
Du får et krav for en lille ridse, et stenslag eller en skramme på en fælg, og det ligner den slags mærker, alle biler får. Er det en skade, du skal betale for, eller almindeligt slid? Det ærlige svar er, at der ikke findes én fælles europæisk grænse for størrelsen. Men der er klare regler om, at du ikke skal betale for almindeligt slid, og nogle udlejningsfirmaer offentliggør deres egne grænser.
Almindeligt slid skal du ikke betale for
- Branchens retningslinjer. Leaseuropes retningslinjer, som den gratis klageordning ECRCS bruger, når den afgør sager, siger, at prislister for skader skal svare til de reelle reparationsomkostninger og ikke må bruges til det, der reelt er almindeligt slid.
- Tysk ret. § 538 i den tyske borgerlige lovbog (BGB) siger, at lejeren ikke er ansvarlig for ændringer, der skyldes almindelig brug efter aftalen.
- Spansk ret. Den spanske civillov siger, at du skal aflevere tingen, som du fik den, bortset fra det, der er slidt med tiden eller af grunde, der ikke kunne undgås.
Spørgsmålet er altså ikke kun, om der er et mærke, men om det går ud over almindelig brug.
Er der en grænse for størrelsen?
Ikke en, der gælder for al billeje i Europa. Du kan læse på nettet, at ridser under 25 mm eller stenslag under 5 mm altid er i orden. De tal kommer andre steder fra: 25 mm stammer fra BVRLA's vejledning om slid på leasingbiler, der afleveres efter flere års brug i Storbritannien, og 5 mm stammer fra en sydafrikansk vejledning. Det er ikke regler for billeje.
Det, der findes, er grænser, som de enkelte firmaer selv offentliggør:
- Europcar Tyskland skriver, at ridser under 2 cm og buler under 5 cm er almindeligt slid, som du ikke betaler for.
- Hertz skriver for billeje i Europa, at kravene er forskellige fra land til land, og henviser til bagsiden af rapporten om bilens stand.
- Uden for Europa offentliggør Hertz Australien og Europcar New Zealand også deres egne grænser. Det viser, at firmaerne godt kan sige, hvor grænsen går.
For andre firmaer har vi ikke fundet offentlige grænser. Så spørg.
Det skal du spørge firmaet om
Når du bestrider kravet skriftligt, så spørg om:
- hvordan firmaet selv definerer en skade, du skal betale for, i det land, du lejede bilen i, og hvor det står;
- hvor stort mærket er, målt, med billeder taget tæt på og med en målestok;
- udleveringsrapporten, så du kan se, om mærket allerede var der;
- reparationstilbuddet eller regningen, eller den linje i prislisten, der er brugt, og hvorfor skaden er sat i netop den kategori.
Bruger firmaet en prisliste, så husk, at en fast pris ikke beviser, hvad en reparation reelt koster. I 2016 gav den italienske konkurrencemyndighed Goldcar en bøde, efter at den havde fundet, at firmaets skadekategorier ikke byggede på objektive kriterier.
Sådan argumenterer du
- Har firmaet en offentlig grænse, og er mærket mindre, så henvis til grænsen.
- Har firmaet ingen, så skriv, at mærket passer med almindelig brug, henvis til Leaseuropes retningslinjer, og bed firmaet vise, hvorfor det er mere end slid.
- Kan mærket have været der før, så sammenlign med udleveringsrapporten og dine egne billeder.
- Bestrid beløbet for sig: et lille mærke kræver sjældent, at en hel del af karosseriet skal repareres.
Vores vejledninger om Europcar og aflevering i nøgleboks dækker resten af klagen.
Hvor klager du?
- ECRCS ved billeje i et andet EU-land, bestilt direkte hos et af de 12 medlemsfirmaer. Argumenter om slid passer godt dér, fordi ordningen afgør sager efter de retningslinjer, der holder slid udenfor. Læs, hvordan ECRCS virker.
- BVRLA ved billeje i Storbritannien hos medlemmerne.
- Forbruger Europa, når du har lejet bil i et andet EU-land, Norge eller Island.
- Din bank, hvis pengene er trukket, og firmaet sprang kortreglerne over. Læs vores vejledning om indsigelse hos banken.
Det kan ingen love
Om et mærke er slid eller skade, er delvis et skøn, og en klageinstans eller en bank kan se anderledes på det end dig. Tydelige billeder taget tæt på ved afhentning og aflevering afgør de fleste af den slags sager. Ingen kan love, hvordan det ender.